Danskerne forventer forhøjede boligpriser i 2021
Efter et 2020 med store prisstigninger på det danske
boligmarked, hvor der tillige blev sat adskillige rekorder for bolighandlen,
forventer danskerne, at tendenserne med prisstigninger fortsætter i 2021.
En undersøgelse foretaget af boligsiden.dk viser, at 63% af
deltagerne forventer fortsat stigende priser i indeværende kalenderår. Mere end
1.100 har deltaget i undersøgelsen. Her forventer ca. 40% af deltagerne prisstigninger
mellem 1 og 5 procent, mens knap hver fjerede forventer prisstigninger på over
5 procent. Til sammenligning forventer 16 procent uændrede priser, mens kun 11
procent af deltagerne forventer, at boligpriserne vil falde i 2021.
I artiklen nævnes det historisk lave renteniveau samt
generelle lave omkostninger i forhold til at eje en bolig som mulige årsager til
de høje forventninger til prisudviklingen i 2021. Tendenserne for januar måned
viser da også, at der fortsat er gang i boligmarkedet med et stigende antal
bolighandler. Flere økonomer har desuden været ude med forventninger til
prisstigninger i både 2021 og 2022, hvilket også kan spille ind i danskernes forventninger.
Boligsiden.dk lavede en tilsvarende undersøgelse i 2020,
hvilket viste lignende forventninger i den danske befolkning. Dog er der
andelen af danskere, der forventer prisstigninger på over fem procent en smule
større i årets undersøgelse.
Ejerskifteforsikring
Hvis du er en af dem, der er aktive på boligmarkedet, så har
du måske overvejet at tegne en ejerskifteforsikring
i forbindelse med et fremtidigt huskøb. Det er der flere og flere danskere der
gør. En ejerskifteforsikring beskytter dig mod fejl og mangler i boligen, som
ikke fremgår af tilstandsrapporten, men opdages efter handlen er gået igennem,
og du står som ejer af boligen.
Det er forskelligt, hvad de forskellige ejerskifteforsikringer
på markedet dækker. Du kan læse mere om hvad en ejerskifteforsikring hos Dansk
Boligforsikring dækker her. Dansk Boligforsikring er specialiseret i
boligforsikringer og er samtidig markedsledende inden for ejerskifteforsikringer
i Danmark. Vores forsikringer er blandt de billigst og bedst dækkende på
markedet.
Comments